En glemt togstation i efterårslys

En (((gammel, måske glemt, forladt togstation))) der udstråler en tidløs luft, med (((solskin fra en morgen i efteråret))) forsigtigt belyser dens (støvede gulve) og perroner, der bringer en scene fra en forgangen æra, hvor stationen nu bruges som et pittoreskt stop på en (smal) linje, der ser (tilfælde) toger passere. Atmosfæren er (høstlig, med et blødt, gyldent glød) og (luften er fyldt med duften af aldrende træ og det svage hint af et lokomotiv horn, der ekker i det fjerne). En (skøn grå ulv), slank og (melancholic) læner sig mod peronen, mens dens flade farve falder fra lys til mørkt mens den venter på et tog der vil tage den. Scenen føles lige ud af en (klassisk film) og (belysningen) er varm og indbydende, (hel kropsbillede) af ulven, der er elegant klar til sin rejse.