En skummel skygge på et øde område

En skummel skygge kaster sin forvrængede form over det stille, mørke vand i en øde, sepia-farvet mark. Den blækagtige, amorfe form synes at vride sig og forvringe sig, som om den var besat af en ond ånd. Den symmetriske sammensætning skaber en foruroligende følelse af dualisme, skyggen mareridt refleksion af sin forvrængede form overfladen. Den dæmpet, jordiske palet giver en forfald og antikke stemning til scenen, som om dette øjeblik er blevet revet fra et for længe glemt skærsel. Det diffuse, sygelige lys giver et overjordisk lys, der forøger den uhyggelige atmosfære og giver en aura af ren trussel. Den lave, uhyggelige kameravinkel trækker seeren mod dammen, hvor skyggen lader til at bevæge sig af sig selv, og dens træk skifter til et groteskt, umenneskeligt ansigt. En gennemgribende følelse af frygt hænger over den store, gråbrune udstrækning, der strækker sig uendeligt som kæberne i en primitiv af. Den overvældende stilhed er kvælsende, forsterer den isolerede stemning og giver indtryk af at noget ufortalt har slået rod på dette ødelagte sted. Skyggenes afspejling, nu en forvrænget, ondsindet dobbeltganger, ser ud til at se tilbage påskueren med uhellig hensigt, dens øjne brænder af en ond hunger, der kun lover glemelse.