En forladt togstation i efterårslysets tidløse skønhed

En (((gammel, måske glemt, forladt togstation))) der udstråler en tidløs luft, med (((solskin af en morgen i efteråret))) forsigtigt belyser sine (støvede gulve) og perroner, der bringer en scene fra en forgang tidsalder, hvor stationen nu bruges som et pittoreskt stop på en (smal) linje, der ser (tilfælde) tog passer. Atmosfæren er (høstlig, med et blødt, gyldent glød) og (luften er fyldt med duften af aldret træ og det svage hint om et lokomotivs horn, der ekker i det fjerne). En (skøn grå ulv), slank og (melancholic) læner sig mod peronen, mens dens flade farve falder fra lys til mørkt mens den venter på et tog der vil tage den. Scenen føles lige ud af en (klassisk film) og (belysningen) er varm og indbydende, (hel kropsbillede) af ulven, der er elegant klar til sin rejse.